Kun en tredjedel af de arbejdsdygtige blinde er i beskæftigelse: Arbejdsgiverne mangler viden   

Blinde er sjældne på arbejdsmarkedet. Ifølge eksperter skyldes det, at arbejdsgiverne mangler viden om blindes kompetencer og mulige støtteordninger. Det vil en samling af specialiseret viden ifølge dem kunne afhjælpe.  

Af Mikkel Raffnsøe-Møller og Oskar Hoff Rasmussen 

“Vi sidder jo på 1.sal, kan du overhovedet gå på trapper?”  

Sådan nogle kommentarer vænner nyuddannede Søren Uhrenholt sig til, da han starter sin jobjagt i 2016. For Søren Uhrenholt er nemlig totalt blind, og det kan rigtig mange arbejdsgivere have svært ved at forholde sig til.  

I årene efter sin kandidat starter Søren Uhrenholt, hvad han selv kalder en modningsproces. Han tager til jobsøgningskurser, begynder at involvere sig i Dansk Blindesamfund, og så tager han til jobsamtaler – rigtig mange jobsamtaler.  Men i lang tid uden held.  

Beskæftigelse og uddannelse halter efter  

I Danmark anslår Dansk Blindesamfund, at kun 32% af de blinde og stærkt svagsynede i den arbejdsdygtige alder er i en form for beskæftigelse. Til sammenligning er 76% af den samlede arbejdsdygtige befolkning i arbejde, ifølge tal fra beskæftigelsesministeriet.  

Kigger man på beskæftigelsen for handicappede generelt, så ligger tallet i følge VIVE på 60%.  

Når det kommer til uddannelsesniveau, halter blinde også efter. En rapport fra VIVE viser, at 32,7% af blinde i alderen 26-45 år har grundskolen som eneste uddannelse. Til sammenligning er det tal hos folk uden et handicap 6,7%. Og det har betydning for chancen for at være i beskæftigelse i følge Danmarks Statistik.  

• Beskæftigelse fordelt på uddannelsesniveau 

• Folkeskolens afgangseksamen: 64% 

• Gymnasium eller erhversuddannelse: 84% 

• Videregående uddannelse: 90% 

I Incitas arbejdsgiveranalyse fra 2023 blev arbejdsgivere spurgt, hvad der kan få dem til at sortere en ansøger fra allerede inden jobsamtalen. Ifølge undersøgelsen rangerer kun én ting værre end at være blind eller synshandicappet, nemlig at kandidaten har udfordringer med hygiejne.  

Undersøgelsen viser, at arbejdsgiverne blandt andet er mere åbne for at invitere personer med psykiatriske diagnoser, kørestolsbrugere, døve og tidligere misbrugere til en jobsamtale.  

Manglende viden og forbehold 

Spørger man Cecilie Krogh, der er medforfatter til undersøgelsen, De usynlige, hvor man har undersøgt arbejdsgiveres holdninger til blinde, så bunder forbeholdene generelt i to ting. 

“En af årsagerne til at blinde kan have svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, er forestillingsevnen hos arbejdsgiverne. Altså, hvad er det for nogle jobs, en blind rent faktisk kan besidde? Og hvad kan de udføre af arbejdsopgaver?” 

Det spiller i følge Cecilie Krogh i høj grad sammen med en uvidenhed om forskellige støtteordninger, når man som virksomhed ansætter en, der er blind eller stærkt synshandicappet.  

“Der eksisterer enormt mange forskellige muligheder, som arbejdsgiverne kan gøre brug af, men det er ikke ret mange af dem, der kender til dem,” fortæller Cecilie Krogh.  

I følge Mariann Lillemose, der er politisk konsulent ved Dansk Blindesamfund, er en af de helt store udfordringer for dem at få bredt ekspertise på området ud til arbejdsgivere.  

“Man kan jo sige, at man helt sikkert altid kan gøre noget mere for at få bredt viden ud. Vi gjorde dét for nogle år siden, at vi etablerede en arbejdsgiverhotline, som man kan ringe til både som arbejdsgiver og som ansat i en kommune. Men udfordringen er klart, at folk jo skal vide, de kan henvende sig.” 

At blive valgt  

Som 17-årig efterskoleelev får Søren Uhrenholt konstateret øjensygdommen AMD. Lægerne fortæller ham, at hans syn med tiden vil blive forværret, men han er ikke klar over, at han få år senere vil miste synet fuldstændig.  

Efter gymnasiet kommer Søren Uhrenholt på universitetet. Til tider kræver det, at han bruger alt sin energi på studiet, og det sociale drukner ofte i hverdagens stramme program. Søren Uhrenholt vurderer, at han i perioder bruger 80 timer om ugen på sit studie. Det skyldes både, at han er utroligt ambitiøs, men ofte tager tingene også bare længere tid, fordi store dele af undervisningen ikke er tilrettelagt hans behov. 

“Nogle uger var den eneste sociale kontakt, jeg havde den med kantinedamen på skolen, der fyldte en madboks til mig, som jeg kunne tage med hjem.” 

I 2016 kan Søren Uhrenholt endelig kalde sig kandidat i finansiering. Men studietiden har sat sine spor. I tiden efter taber han sig 10 kilo og i mange år efter har han ofte mareridt om missede afleveringer eller nært forstående eksaminer. 

Efter en kort sabbat begynder han at søge job. I en periode på to år søger han mellem 200-300 jobs. Sideløbende engagerer han sig mere og mere i Dansk Blindesamfund og samtidig arbejder han frivilligt hos Den Sociale Retshjælpsfond, hvilket både hjælper på cv’et og selvtilliden. Men den forgæves jagt på et job sætter stadig sine spor på Søren Uhrenholt.  

“Da jeg havde været arbejdsløs i et halvt år, så begyndte det at blive ret hårdt psykisk. Jeg følte ikke, jeg kom nogen vegne med det. Og jeg blev især stresset over, at mine medstuderende kunne lykkes med at finde arbejde.” 

Selvom Søren Uhrenholt følte, han blev bedre til at gå til jobsamtaler, så påvirkede det ham stadig i høj grad, når han blev afvist til stillinger, han følte sig kvalificeret til. 

“Når jeg oplevede de her gentagne afvisninger, så spredte det tvivl inde i mig om, hvad jeg egentlig reelt set kunne som handicappet. Og jeg mistede helt klart noget af troen på, at det skulle lykkes undervejs.” 

 Men så en dag i 2018, lykkes det endelig. En afdeling i Toldstyrelsen i Aalborg, vil gerne ansætte ham. Og Søren Uhrenholt er lykkelig.  

“Det der med at blive valgt, det er en fed fornemmelse. Det er en enormt fed fornemmelse. Det gjorde mig totalt hooked på at komme i gang,” lyder det fra Søren Uhrenholt, der lyser op ved tanken.  

I Danmark går man på arbejde  

Ifølge Einar Baldur Baldursson, der er lektor i psykologi på Aalborg Universitet, så er der i et velfærdssamfund som Danmark en fælles opfattelse af, at det er vigtigt at kunne bidrage med noget, hvilket også betyder, at det for mange kan være utroligt vanskeligt at stå udenfor arbejdsmarkedet.  

“At gå på arbejde er en del af vores fælles identitet. Og i en velfærdsideologi som i Danmark, er det sådan, at hvis ikke du kan bidrage med noget, som du selv oplever som værdifuldt, så kan du føle, at du ikke har krav på selvværd, og så føler man sig uduelig, fordi man ikke bidrager med noget,” fortæller Einar Baldur Baldursson. 

Han understreger samtidig, at gentagne afvisninger på jobansøgninger samtidig kan være hårdt for psyken. 

“Det skaber først en frustration at blive afvist, sker det flere gange, skaber det en tvivl, og til sidst kan det altså skabe desperation, som ofte fører til modløshed og depression.” 

Samtidig fremgår det i Sundhedsprofilen 2021 fra Sundhedsstyrelsen, at det at være arbejdsløs er en stor stressfaktor. Her scorer arbejdsløse nemlig en stressscore på 47%, hvilket er betydeligt højere end hos beskæftigede, der kun ligger på 23,2%. Og det er i følge Einar Baldur Baldursson slet ikke så underligt.  

“Hvis du har mulighed for at gøre forskel i dit eget liv, som en del af et fællesskab, så er der en væsentlig del af stresssystemet, der ganske enkelt ikke kommer i gang.” 

Udover de store konsekvenser det kan have for den enkelte at stå udenfor job, så er der på et samfundsøkonomisk plan også et kæmpe incitament til at få flere blinde i beskæftigelse. Det har nemlig indlysende gevinster at få folk med handicap fra passiv forsørgelse i arbejde, viser en rapport foretaget for Det Centrale Handicapråd af Cowi.  

I undersøgelsen fremgår det, at Danmark set over en tiårig periode, vil kunne opleve en gevinst på 3,9 milliarder kroner ved at rykke 1% af de handicappede, som står udenfor arbejdsmarkedet fra en passiv forsørgelse til et fleksjob, samtidig vil det give en gevinst på 2.1 milliarder kroner på de offentlige budgetter. Går de fra passiv forsørgelse til et ordinært job bliver gevinsterne mere end tredoblet. 

• Ordinær beskæftigelse: Cirka 316.000 kroner pr. person pr. år.  

• Fleksjob: Cirka 78.000 kroner pr. person pr. år. 

Selvom undersøgelsen ikke tager højde for de specifikke handicaps, så vurderer ekspert i beskæftigelse for mennesker med handicap, Finn Amby, at tallene er overførbare til blinde. 

“Jeg tror bestemt, at gevinsterne ved at få blinde i arbejde er er lige så store som alle mulige andre. Jeg tror sagtens, man kan overføre resultaterne fra undersøgelsen til gruppen af blinde,” lyder det fra Finn Amby. 

Søren Uhrenholt er fra starten af sin ansættelsesperiode i Toldstyrelsen godt klar over, at kontoret på et tidspunkt skal flytte. Men da det endelig er tilfældet efter 2,5 års ansættelse, så rykker han ikke med. Kort forinden er han blevet far og har fundet sig til rette med sin kone Christina og hendes søn, Lucas, i Aalborg.  

I sin tid i toldstyrelsen har han også lært, at han har svært ved at trives i en 37 timers stilling, da han som blind bruger ekstra krudt på ting, andre tager for givet. Da hans tid i Toldstyrelsen er færdig, søger han derfor en fleksjob-ordning til et konsulentjob i Dansk Blindesamfund, hvor han er i dag. Grundet hans erhvervserfaring og engagement i Dansk Blindesamfund tidligere foregår denne jobsøgningsproces noget mere smertefrit, end første gang han skulle i arbejde. 

 Specialiseret viden skal samles  

I følge Finn Amby, så er det en udfordring, at sagsbehandlerne på jobcentrene ikke er klædt godt nok på i forhold til at vejlede blinde og stærkt synshandicappede mennesker i deres jobsøgning. 

“Der er ikke særlig mange blinde i Danmark, og det vil sige, at jobcentrene møder utroligt sjældent en person med et alvorligt synshandicap. Så man kan jo ikke forlange, at de kan have den ekspertviden, som faktisk er nødvendig,” lyder det fra Finn Amby.” 

Derfor peger han på, at man bør samle ekspertise på området, så det ikke længere er op til de enkelte sagsbehandlere i kommunerne at have den nødvendige viden om blinde og synshandicappede specifikt.  

“Jeg synes, man bliver nødt til at have et landsdækkende eller regionalt overbygningssystem, som har ekspertise på synsområdet og som kommuner, jobcentre og virksomheder kan trække på, eller kan være forpligtede til at trække på.” 

Selvom Søren Uhrenholt sidste jobsøgning var problemfri, så han også gerne, at specialiseringen blev rykket ud regionalt, så den vejledning man som blind får, ikke afhænger af hvilken kommune man bor i.  

“Man mister rigtig meget, når kommunerne står for det selv. Det bedste ville helt klart være at få specialtilbud samlet i regionerne, så man kan være sikker på at få den bedste vejledning uanset, hvor man bor i landet.” 

Tidligere i år har formanden for regioners psykiatri og socialudvalg, Jacob Klærke, skreget på det samme, men det er endnu ikke noget, der er på lovprogrammet i beskæftigelsesministeriet.